Cookie Consent by Free Privacy Policy website

Allergivenlig foderguide

Hvad er allergi?

Har din hund symptomer såsom kløe, hårtab, skæl eller rødme i huden, kan det være tegn på allergi - men det kan også være alverdens andre ting. Huden er din hunds største organ og derfor udviser det symptomer, hvis noget er galt. Det er derfor vigtigt at holde øje med sin hund eller kat og sikrer at huden er sund og pelsen er flot blank.

I denne artikel vil Loppetjansen.dk fortælle dig om forskelligt allergivenligt hundefoder, da der (desværre) findes mange former allergier og lige så mange typer foder. Det er altid en god ide at få hunden eller katten undersøgt, så du kan få vished om, hvad den eventuelt er allergisk over for, idet det ikke nødvendigvis er fødevareallergi. Dyr kan også udvikle allergi over for eksempelvis parfume eller lopper, og så vil et foderskifte ikke hjælpe på den allergiske reaktion.

Hvad er allergivenligt hundefoder?

Allergivenligt hundefoder er hundemad, hvor producenten har tænkt på indholdet i posen, sådan at du kan fodre mere specifikt, i forhold til hvad din hund er allergisk over for. Derfor er der ved allergivenligt foder ændret på nogle parametre  - det kan være foder til hunde med allergi over for gluten, bestemte råvarer som fx kylling, uden korn eller uden indhold af animalsk protein.

Du tror det måske ikke, men der findes faktisk rigtig mange allergivenlige fodertyper. Derfor kan det også være svært at sige, hvilket foder der lige præcis er godt til din hund, for det afhænger alt sammen af, hvad din hund er allergisk over for.

Neden for har vi beskrevet en allergivenlig foderguide, som vi håber kan gøre dig lidt klogere på de forskellige typer af allergivenligt foder, som findes på markedet.

Koldpresset foder

Ved koldpresset foder er foderpillen udsat for et minimum af varme, hvilket gør at foderet ikke bliver bagt, som de fleste almindelige foderpiller gør. Derved undgår koldpresset foder den forbrænding, der sker i overfladen af foderet. Når foderpillen bliver bagt, sker der en kemisk reaktion, som gør at foderet bliver sprødt – du kender det fra franskbrød, hvor der kommer en skorpe.

Denne kemiske reaktion er lidt giftig, men i små mængder sker der ikke noget. Og dog! Nogle hunde kan reagere på den kemiske reaktion, da det ophober sig i huden. Det kan resultere i kløe og rødme, som i sidste ende kan få hunden til at klø hul på sig selv.

Af koldpresset foder sælger vi hos loppetjansen.dk eksempelvis Farmfood og Apha Spirit.

Kornfrit foder

Ved kornfrit foder er der udvalgt en anden kilde til kulhydrater, end kulhydratet fra hvede, majs og ris. Det kan i stedet være udskiftet med eksempelvis søde kartofler, kartofler, tapioca eller ærter.

Ofte vil kornfrit foder også indeholde en større mængde grøntsager, urter og frugt, som bidrager til hundens naturlige vitaminer, mineraler og antioxidanter. Dog skal du være opmærksom på at der findes billige kornfrie fodervarianter, hvor det kan være sparet væk. Du skal købe et kornfrit foder, hvis du ved at din hund er allergisk over for specifikke kulhydrater og så vælges kornfrit foder også ofte på grund af den gode sammensætningen af lækre, naturlige råvarer.

Af kornfrie foderprodukter sælger vi bl.a. Naturea Grainfree, Applaws (kat), Carnilove (hund og kat), Now, Hills Grainfree, Sam's Field Grainfree.

Glutenfri foder

Det er ikke kun os mennesker der kan få glutenallergi - det kan vores firbenet venner også. Derfor findes der også glutenfrit foder, men det er altid vigtigt at finde ud af hvad ens hund fejler, da man på den måde kan give det rigtige foder i forhold til hundens behov. Glutenfrit allergi-hundefoder har man valgt at fjerne gluten fra foderet, da nogle hunde kan have problemer med gluten.

Dette foder kan stadig indeholde kulhydrater fra fx brune ris, majs eller hvede, men her vil ingredienser, der indeholder gluten være behandlet, så produktet bliver glutenfrit. Du vil også kunne få hundefoder uden korn og gluten. Kig på indholdsfortegnelsen, når du kigger efter hvad foderet indeholder.

Glutenfrie produkter vi sælger er eksempelvis Farm Food, Arion og Naturea. 

Frisk og tørret kød

Ofte vil foderproducenterne ikke bruge ret store mængder frisk kød i deres foderproduktion, da det gør at man ikke kan stole på indholdet af protein. Vandet vil fordampe under produktionen, og så vil foderet skulle bages i længere tid for at fjerne vandindholdet - men for at lave foderpillerne, vil man i normal produktion tilsætte vand eller lignende, og her giver det god mening at anvende frisk kød, da man på den måde undgår at skulle tørre kødet inden brug. Nogle producenter skriver frisk kød på pakken, uden det er frisk kød der kommer i selve produktionen og det er for at kødmængden skal se større ud. Hvis man har 100 gram frisk kød, så vil indholdet være ca. 20 gram når vandet er væk. Frisk kød anvendes ofte i vådkost.

Mærker vi sælger: Naturea Naturals, Sam's Field

Protein

Protein findes mange steder og ikke kun i kød. Derfor vil du på nogle produkter se, at der står protein fra kød, da en del af proteinerne kan komme fra hvedens gluten og grøntsager fx bønner, ærter samt fra nødder og frø (som også bidrager med olie). Protein kan også komme fra insekter, æg og blod - disse ingredienser er meget sunde i deres indhold af næringsstoffer og kan bidrage med mange naturlige vitaminer, mineraler og fedtstoffer.

Mono protein – Single protein

Her indeholder foderet kun ét slags protein dvs. kød. Det kan være fasan, okse, kylling, and, lam, laks, sild, kalkun og mange flere.

Dette foder kan du vælge, hvis du ved at hunden eller katten er allergisk overfor en bestemt type protein eller hvis dyret foretrækker en bestemt kødvariant. Du skal dog være opmærksom på at fordi der står lam og ris på en pose foder, så kan størstedelen af indholdet godt komme fra andre kødtyper fx. kylling, som er et billigt kødvalg.

Mærker vi sælger som fører single protein: Farm Food, Naturea, Arion, Sam's Field

Kød fra voksne dyr

Når et dyr er i vækst, indeholder det naturlige væksthormoner. Derfor kan det være et godt valg at vælge kød fra voksne dyr. Det vil sige: får, okse/malkekøer, eller høns.

Produkter vi sælger er eksempelvis Farmfood

Kød fra EU eller lokale producenter

Kød fra EU eller lokale foderproducenter kan også være en parameter, når du skal vælge foder. Dette er fordi du har sikkerhed for kvaliteten af råvarerne og at dyrene ikke er transporteret langt. Så hvis du også vil handle klimavenligt, skal du også kigge på hvorfra foderet er produceret. Hvis det fx kommer fra Canada, så er transporttiden lang og dyr for klimaet.

Grøntsager, frugt og urter

Der er en stor forskel fra foder til foder om der er tilsat vitaminpulver, eller om det er rene råvarer der er anvendt. Vi mener at det gør en stor forskel om der er brugt rigtige grøntsager, frugt og urter eller om det er fremstillet.

Allergivenligt hundefoder hos Loppetjansen.dk

Jeg har valgt i vores butik og webshop at have flere forskellige slags allergivenligt foder, glutenfri foder samt kornfrit foder. Det har vi for at du som kunde altid kan finde et foder, som passer både til din hund og jeres livsstil og så står vi altid klar til rådgivning omkring foder.