Salgsassistent elev

Elsker du dyr og drømmer du om at blive udlært salgsassistent med speciale?

 

 

Vi søger lige nu en Elev til vores dyrehandel (uden dyr) i Nyborg

 

Du vil hos os være en del af en spændende virksomhed i vækst, hvor vi har kunden i fokus.
Det er vigtigt for os at gøre kundens besøg hos os til en oplevelse og dette gør vi ved at lave interessante arrangementer, give god vejledning og altid have en lækker salgsklar butik.

 

Vi kan tilbyde en elevstilling i en spændende butik, hvor vi altid har gang i mange nye ting og hvor det aldrig er kedeligt at komme på arbejde.
Du vil få en masse søde kolleger og vi går meget op i at vi har det hyggeligt og godt med hinanden i butikken og derfor afholdes der også sociale arrangementer i løbet af året.
Du vil lære hvor vigtigt det personlige salg er og du vil få en stor viden omkring tilbehør og foder til dyr. Da vi også har webshop så vil du også komme omkring dette i din elevtid.

 

Vi forventer at du er udadvendt, har lyst til at arbejde hos os, har en god udstråling samt er fleksibel. 

 

Vi foretrækker personer som har haft job før og som har en interesse for dyr og tilbehør til dyr. Det er en stor fordel for dig hvis du selv har dyr, da du derved vil have kendskab til nogle af vores produkter.  

 

 

Lyder det som en elevstilling for dig? Så kom gerne forbi butikken med en ansøgning og ellers kan den sendes på [email protected]

 

Alle får svar på mail

 

Ansøgningsfrist: 12 december
Løn iflg. overenskomst med Dansk Erhverv
Startdato 2/1-2020
Att: Christine Hall
 

 

Tilføjer produkt til kurven, vent venligst.