*}

Nytårsangst hos hunde og katte

For os mennesker er Nytårsaften en stor begivenhed og noget vi ser frem til meget længe. Det er en dag der skal fejres med god mad, fest og ikke mindst en masse fyrværkeri.
Men for vores firbenede venner er det en dag der er fyldt med angst, panikken og bange timer. De fleste dyr bliver meget påvirket af de voldsomme lyde og lysglimt eller ligefrem bliver skrækslagne når der affyres fyrværkeri.

Det er en god ide at forebygge angsten så både du og dit dyr kan nyde nytårsaften. Du kan forebygge og dæmpe din hund eller kats angst ved at give den noget beroligende eller angstdæmpende tilskud.

 

 

 

Læg mærke til disse tegn hos din hund eller kat når der affyres fyrværkeri:

  • Begynder at urinere indenfor, selvom den er renlig
  • Gemmer sig
  • Bliver rastløs eller urolig
  • Hunden fører halen mellem benene, ørerne tilbage og kryber afsted
  • Katten ryster sig og sniger sig omkring
  • Meget savl, rysten og halsen
  • Ikke gider spise
  • Mjave, gø eller hyler

 

Ved let/mellem angst er det ofte nødvendigt at give dyret nogle hjælpemidler. Til hund kan anbefaler vi Adaptil, Anibio X-stress, Zylkene og Thundershirt. Til kat anbefaler vi Feliway, Anibio X-stress og Zylkene.
Det er vigtigt at begynde behandlingen i god tid, da midlet så vil have den bedste indvirkning. Ofte vil midlerne skulle gives 1-7 dage før at virkningen er optimal. Disse midler hjælper hunden til at kunne håndtere flere indtryk og ikke blive så bange.

Når virkningen er optimal kan du med fordel finde nogle lydklip med fyrværkeri og afspille det i baggrunden mens i laver noget som hunden elsker, eksempelvis hunden yndlings aktivitetsspil eller lign.
Denne slags træning bør foregå over en uges tid så man langsomt vænner hunden til lydene.
Har din hund meget angst kan det i slemme tilfælde være nødvendigt at opsøge en adfærdsterapeut som kan tilrettelægge et individuelt træningsprogram for dig og din hund.

 

 

 

 

Hvad kan du gøre for at hjælpe din hund?

  • Hold din hund i snor i haven så den ikke løber hvis den bliver bange
  • Luft senest din hund kl. 21 så i undgår at der bliver affyret fyrværkeri når i er ude
  • Dyret skal aktiveres godt i løbet af dagen  
  • Viser hunden tegn på at den er bange, så distraher den med et lækkert tyggeben
  • Du skal ikke reagere på lydene og lysglimtene
  • Lad vær med at pylre om dyret når den bliver bange – det vil kun bekræfte den i at den skal være bange
  • Dyret har det bedst i rum den kender. Træk gerne gardinerne ned, sæt musik på så lysglimt og lyde ikke kan ses/høres

 

 

Tilføjer produkt til kurven, vent venligst.