Sådan renser du øre på din hund

Rens ørene på din hund

Der er mange gode grunde til at rense ørene på din hund, da der kan komme meget skidt ned i øregangen og bakterier som samler sig i ørene, kan give alvorlige problemer med ørene. Hvis din hund har tendens til allergi vil ørene blive røde og hævet, men dette kan også skyldes andre ting end allergi, fx øre infektioner. En hund som har begyndende allergi vil blive rød og evt. hævet på poterne imellem trædepuderne samt under forben/bagbenene.

 

Øreproblemer

Der er mange øre problemer som man kan undgå ved at rense hundens øre. Hvis øret er lukket pga. for meget hår eller for meget skidt så vil øret blive surt/vådt og der er stor risiko for at hunden får en svampeinfektion i øret. Hvis dette skulle være sket, så er det vigtigt at gå til dyrlægen hurtigt, da det er lettest at behandle med det samme.

Hunde kan også få øremider, men dette kan ikke behandles med ørerens. Når du renser din hunds øre vil du opdage problemet hurtigere og derved skåne din hund for en længere sygdomsperiode

 

 

 

Når du renser ører er det vigtigt at der ikke er fyldt op med hår i øret, da hårene kan være med til at stoppe øret til således at der ikke kan komme luft til øret.

Derfor vil jeg anbefale at man fjerner nogle af de hår som sidder inde i selve øregangen. Disse hår sidder ikke særlig godt fast og de kan let trækkes ud med fingrene eller en pean. (redskab som hjælper med at holde fast)

Du skal ikke fjerne hår som sidder rigtig fast da dette er synd for hunden og man kan risikerer at det generer hundens øre så det bliver rødt.

 

Når øret er klar så kommes der ørerens (uden alkohol) ned i øret, du må gerne bruge rigeligt. Du masserer let uden på øret, de fleste hunde elsker det, da mange hunde synes det er rart at blive masseret på øret. 

Herefter tager du vat og tørrer det ydre af øregangen med vattet, du må kun tage det du kan nå med en finger. Anvend aldrig vatpinde eller lignende da du kan beskadige øret.

Hvis du synes at øret er meget beskidt kan du tage lidt ørerens på vatrondellen og tørre øret af.

Anvende aldrig samme stykke vat til begge øre, for hvis der er bakterier eller svampeinfektion i det ene øre, vil du overføre bakterierne til det andet øre.

 

 

 

Dette gøres ca. 1 gang om måneden som en del af den naturlige pleje af hunden.

 

Ørerens renser øret, men plejer også øregangen og mange produkter fjerner også den dårlige lugt som der kan være i øret. Hvis øret lugter meget slemt så skal du være meget opmærksom, da det kan være en indikation på at der er øreproblemer.

 

Tilføjer produkt til kurven, vent venligst.