Mere om hundesaloner

Dit første besøg hos en hundefrisør 

Der findes i Danmark mange hundesaloner og hvis man besøger en uddannet hundefrisør kan man også være sikker på at ens hund bliver klippet af en hundeklipper som ved hvordan man skal behandle hunden.
Når du kommer første gang til den hundefrisør som du har valgt af bruge så er det vigtig for både dig som hundeejer, men også for hundefrisøren, at i sammen gennemgår hunden og får talt om hvordan hunden skal klippes eller trimmes.
Nogle gange oplever man som hundeejer at hunden er helt filtret sammen og man har måske ikke selv har opdaget det. Det kan komme som en chok for mange at opleve hvor filtret ens hund kan blive og mange gange er der ikke andet at gøre end at klippe hunden helt ned.
Hvis hunden kun har mindre filtrere vil en hundefrisør normalt kunne børste/klippe filterne uden at det er alt for hårdt for hunden. Man skal være opmærksom på at man ofte vil skulle betale ekstra hvis hunden ikke er filterfri da det er et hård arbejde at rede filterne ud og det vil også tage ekstra tid.
 

Kommunikation er vigtigt
Når man har undersøgt hunden for filter så skal man aftale hvordan at hunden skal klippes eller trimmes. Det er her vigtigt at man selv har en ide om hvordan at man ønsker hunden skal se ud og da det kan være svært at forklare, så er et billede altid en god ide. Det kan være man gerne vil have lange øre, kort hale, eller man bare synes hunden skal studses.
Jo bedre man får aftalt, desto mere tilfreds vil man være med klipningen. Hvis man ikke er tilfreds med klipningen så er det vigtigt at man snakker med hundetrimmeren om det samme dag eller i dagene umiddelbart efter.
Når man taler om det så har hundefrisøren mulighed for at skrive det op til næste gang så man kan blive mere tilfreds ved næste klipning, det kan også være at hundefrisøren kan fortælle at det man ønsker slet ikke er muligt med den hund man har. Pelsen kan måske ikke sidde på den måde man ønsker, eller hunden har meget skæve ben eller et stort hoved og for at hunden kommer til at se symmetrisk og flot ud har hundefrisøren måske valgt at klippe hunden på denne måde.
Men derfor kan du som kunde jo godt kræve at hunden klippes anderledes næste gang du besøger salonen. Og så kan det være du bliver tilfreds, men det kan også ske at du opdager at det slet ikke er så pænt eller at pelsen er svær at holde efter klipningen.
Mange vælger også at få klippet og trimmet hunden så den ligner den race den er, hvis man har en blandingshund så bør man kigge på hunden og se hvilken race den ligner mest og så vælge en klipning eller trimning ud fra dette.
 

Tag gerne yndlingslegetøjet med
Når hunden første gang kommer på vores hundesalon er det vigtigt at det er en positiv oplevelse for hunden og det kan man selv hjælpe til med, ved at sørge for at hunden har været ude at besørge sig inden at den ankommer til hundesalonen, da hunden ikke kommer ud og gå tur imens den opholder sig i hundesalonen.
Derudover så kan man også tage en Kong (med fyld), en yndlingsbamse eller tyggeben med til hunden som den kan få når den er færdig med at blive klippet - dette er både hyggeligt og afslappende for hunden.
Mange hundefrisører har et hundebur som hunden kan sidde i efter klipningen og mange hunde nyder at sidde i buret fremfor at sidde fastspændt i en hundesnor. Et hundebur tillader hunden at slappe af, være tryg og samtidigt kunne bevæge sig frit indtil du henter den. Hvis hunden kommer i bur, kan den også have sin egen ting med som den kan hygge sig med. I Karins trimmesalon har vi både bure og hundesnore så du kan som kunde selv vælge, men vi synes at man bør vælge buret og de fleste af de hunden som besøger vores salon er da også rigtig glade for at komme ind i buret når de ankommer.
 
Hvornår skal min hvalp klippes første gang?
Du bestemmer selv hvornår du ønsker din hvalp skal klippes første gang. Men vi anbefaler at du besøger hundesalonen inden at hunden er 12 uger, da hunden i denne periode er i socialiseringsfasen og en positiv oplevelse her vil gøre at hunden i fremtiden vil være mere glad for at blive ordnet. Som hundeejer kan du også have stor glæde af at komme med din hvalp til et hvalpetjek, da du kan få mere fortalt om pelspleje, hvordan du skal børste hunden og den vil også få klippet negle.
Hvis du besøger vores butik loppetjansen.dk i Nyborg så kan du modtage et gratis hvalpetjek kort som giver din hund et GRATIS hvalpetjek i salonen til en værdi af 350kr.
Til hvalpetjekket kan i også snakke om hvornår og hvordan at hvalpen skal klippes og du kan spørge ind og få gode råd til pelsplejen.

Mange racer med meget pels som Shih tzu, Couton de tular, Malteser, puddel og lign. Racer kan man med fordel klippe når de er omkring 4-5 måneder alderen.
Mange af disse hunderacer vil begynde af filtre omkring 8 måneder og det er vigtigt man er i gang med pelsplejen før dette sker. Hvis hunden er helt filtret sammen så er det svært at redde pelsen og man vil derfor ikke kunne vælge en smart klipning fordi man vi være nødt til at klippe hunden helt ned.
Trimmeracer, hunde der skal trimmes, trimmer man ofte første gang når de er 4 måneder og herefter trimmes hunden i et interval på mellem 8-16 uger alt efter hunde racen, du kan altid får afvide af vores hundefrisør Karin hvor tit din hund bør trimmes når den er på besøg i hundesalonen, læs mere om vores hundesalon klik her
 
 
Er du interesseret i at læse mere om hundeklipning, kan du trykke på linkene herunder: 
Når man klipper en hund helt ned
Kurser
Hundefrisørelev
Hvad er forskellen på hundeklipning og hunde trimning
 

Tilføjer produkt til kurven, vent venligst.