Børst tænder på din hund

Sådan bøster du tænder på din hund
Det er lige så vigtigt at man børster tænder på hunden, som det er at børste sine egne tænder. Hundene kan nemlig godt få mange problemer med tænderne hvis du ikke plejer dem. Man bør børste tænderne 2 gange dagligt, for at holde plak og tandsten væk.
Manglende tandpleje kan resultere i løse tænder, tandkødsproblemer og give meget store gener for hunden. I sidste ende kan det for mange betyde en tur til dyrlægen, som kan være en temmelig bekostelig affære, og hårdt for hunden da de tit skal bedøves eller helt i narkose for at dyrlægen kan komme ordenligt til tænderne.
 
Der findes flere forskellige muligheder når man vil gå i gang med tandbørstningen.

 


Sådan starter du tandbørstningen op

Du bruger en blød tandbørste med hundetandpasta med hundens yndlingsmag.
Dag 1: Lad hunden slikke tandpasta af tandbørsten og stop
Dag 2: Børst 1 tand (en af de lette)
Dag 3: Børst 2-3 tænder
Dag 4: Børst 5 tænder
På den måde fortsætter du indtil du børster alle tænderne hver dag.
Det er vigtigt at du starter langsomt op så hunden ikke bliver øm i munden og derved får en dårlig oplevelse med tandbørsten.

 

Hvilket redskab skal jeg bruge? 

Der findes mange forskellige måder du kan pleje hundens tænder på. Du kan enten bruge en tandbørste hvor du kommer tandpasta på. Man kan få mange forskellige tandpastaer med forskellig smag som feks. mint, peanutbutter eller fjerkræ. Hvis du synes det er svært med en lang tandbørste, kan du få fingertandbørster som du let sætter på fingeren og bruger din finger til at børste på hundens tænder. 

 
Til dig som ikke orker tandbørstningen er der et middel som hedder PlaqueOff. Dette produkt er 100% naturligt og man drysser en lille smule over hunden eller kattens foder hver dag. Efter 14 dage kan man begynde at fjerne evt. plak ved hjælp af en negl eller en tandrenser. PlaqueOff giver god ånde da det oftest er bakteriebelægninger som giver den dårlige ånde. PlaqueOff holder desuden tandsten og plak væk fra tænderne ved regelmæssig brug. Hvis hundn har meget tandsten så kan man i en periode fordoble dosisens for at få en hurtig og bedre effekt

Du kan også bruge Pure Dental Care som er en pille du putter i maden og hunden vil både få bedre ånde og fjernelse af plak og tandsten. Dental Care virker ved at blødgøre plakken, så du let kan skrabe det af tænderne.
 
 
 


Artiklen er udarbejdet og skrevet af Stine Knudsen, Loppetjansen.dk. Alle rettigheder tilhører Loppetjansen.dk, og udgivelse/gengivelse af artiklen må ikke ske uden særskilt aftale med Loppetjansen.dk

Tilføjer produkt til kurven, vent venligst.