Kæledyr i bilen - hvad siger loven

Hvad siger lovgivningen?
Der er ingen lov som siger du SKAL have din hund fastspændt når du har den med i bilen. Men du kan stadigvæk få en bøde, hvis de mener at din hunds færden kan være til fare for dig som bilist eller din kørsel kan blive påvirket af hunden. Selvom der ikke findes en egentlig lovgivning om at fastspænde din hund, så vil vi kraftigt anbefale dig at fastspænde din hund, da det kan give nogle voldsomme skader, hvis uheldet er ude.
Lad os antage at du kører med 50 km/t og du er nødsaget til at lave en brat opbremsning. Du har også din 20 kg hund med som ikke er fastspændt. Ja, så kan du risikere at få hunden i nakken og din hund på 20 kg vil altså ramme dig med en vægt på 480 kg.


Beregn din hunds vægt ved en brat opbremsning på 50 km/t:
Din hunds vægt x 24 = vægten hunden vil blive kastet rundt med  
Eksempel: Hund på 20 kg (20 x 24 = 480 kg)


 

 

Transportmuligheder:


Sikkerhedssele:
Der er specieldesignet sikkerhedsseler til hunde, som sørger for at hunden sidder godt fast i tilfælde af kollision. Nogle seler er også Crash-testes. Der findes forskellige måder at sætte sikkerhedsselen fast i bilen, enten i bilens eget sikkerhedssystem eller på sikkerhedsselen. Sikkerhedsselerne er lavet så de er brede under brystkassen, som sikrer at hunden har et godt stykke polstret stof til at tage fra hvis uheldet sker. Det er vigtigt at man ofte tjekker hundens sikkerhedssele for rifter og slid og at den kasseres hvis der er slid eller bid i selen, da dette svækker selen og den derved ikke vil holde hvis der sker uheld. Mange anvender en almindelig hundesele i bilen for så sidder hunden fast, men ofte er disse seler for spinkle eller sidder ikke korrekt hvis der sker en opbremsning og kan give mange skader på hunden.

 



Transportkasse:

Du kan vælge at anbringe din hund i en transportkasse, som alt efter størrelse kan placeres i bagagerummet eller på sæderne. Her er det vigtigt at du spænder transportkassen fast evt. med bilens sikkerhedssele så kassen ikke kan rykke sig ved et sammenstød. Det er bedst at placere hundens transportkasse sidelæns da det er sikrest for hunden i forhold til kollisioner. Hvis hundens hoved vænner i samme retning som kørselsretningen er der større risiko for skader på hoved og ryg.
Der findes flere forskellige transportkasser både i plast, stof, metal mm. Hvis du placerer transportkassern i bagagerummet så er det vigtigt at det spændes fast - de fleste biler har kroge i siderne hvor man kan sætte snore i, så buret står helt fast.

 



Sikkerhedsgitter:

Hvis du gerne vil have hunden i bagagerummet, er et sikkerhedsgitter en god løsning for at hunden ikke kan kommes om på bilens passagersæder. Gitteret sættes op imellem bilens passagersæder og bagagerummet. På den måde sikrer du at der ikke kan flyve genstande rundt i bilen. Sikkerhedsgitteret øger også sikkerheden når du fragter andre ting som kan være til stor fare ved en kollision.

 

 

 

Artiklen er skrevet i september 2018 efter lovningen på det pågældende tidspunkt. Artiklen er skrevet af Loppetjansen.dk og må ikke gengives uden tilladelse. Loppetjansen.dk kan ikke gøres ansvarlig selvom anvisningerne er fulgt.

Tilføjer produkt til kurven, vent venligst.