Kom af med lopperne

Kom af med lopperne

Det kan være meget generende for dyrene at have lopper, men også for os mennesker. Når dyret har lopper vil det ofte være generet af kløe, men kan også udvikle loppeallergi og bændelorm. Lopperne kan også bide mennesker, men kun lægge æg når de har suget blod fra vores kæledyr. Lopperne formerer sig ekstremt hurtigt og derfor er det vigtigt at behandle dit kæledyr så snart du opdager dem. Det er en god ide at forebygge loppeangreb.

 

  • Slip for kløen, loppeallergi og bændelorm ved at forebygge behandlingen
  • Behandl dit kæledyr så snart du opdager lopper
  • Lopper kan bide mennesker

 

 

 

 

Hvorfor skal du behandle omgivelserne

Når du kender loppens cyklus, vil det være nemmere at behandle og forebygge loppeangreb. Én loppe lægger ca. 30-50 æg om dagen i dyrets pels og fordi pelsen er glat, falder æggene ud i omgivelserne. Når lopperne er i et tidligt stadie (larvestadiet) lever den bedst i fugtigt og varmt miljø og derfor skal du sørge for at behandle omgivelserne, da de gerne søger ned i sprækker, tæpper mm.


Loppens udvikling:

  • Loppen starter som et æg der klækkes efter 2-10 dage
  • Ud af ægget kommer der en larve.
    • Larven er lyssky og har brug for fugt og søger derfor ned i sprækker, tæpper, hundeseng mm.
    • Larven lever af organisk materiale såsom loppens afføring, hud og lign.
  • Ca. 2 uger senere vil larven forpuppe sig og bliver i puppen i ca. 1 uge
    • Er der koldt eller for tørt kan loppen blive i puppen i flere måneder
  • Larven kommer ud af puppen og lægger endnu flere æg i dyrets pels

 

 

 


Hvad kan du selv gøre?

Du kan gøre rigtig mange ting for at formindske levestandarden for lopperne. Ved at gøre disse ting vil du opleve at komme lopperne til livs hurtigere:

 

  •     Giv dyret et behandlende middel såsom Bayvantic, Frontline, Advantage mm. Der findes også mange naturprodukter til at
        behandle lopperne med. Brug også midlet forebyggende så du slipper for lopperne fremover

  •     Red dyret med en tættekam. Du vil kunne finde loppeekskrementer og lopperne vil blive rødbrune i kontakt med vand.

  •     Vask dyret i loppeshampoo - på den måde dræber du de levende lopper og får samtidig vasket mange æg ud af pelsen.

  •     Vask senge og tæpper flere gange på min. 60º for at slå æg og larver ihjel

  •     Støvsug ofte for at fjerne en del æg fra omgivelserne

  •     Brug loppemiddel til omgivelserne. Brug midler som er beregnet til hjemmet og ikke til dyret
Tilføjer produkt til kurven, vent venligst.