Lydighed

Lydighed

Al lydighed starter med kontakt.
Uanset om du vil lærer din hund at sidde eller andet, er du nødt til som en begyndelse at have en god kontakt med din hund.
Den første øvelse jeg vil beskrive er derfor et eksempel på hvordan du kan træne kontakt med din hund.
Denne øvelse kan du bruge uanset om du træner med en voksen hund eller om du træner med en hvalp.
 
KONTAKT
Du skal finde nogle små lækre godbidder, og sætte dig ned på gulvet til hunden. Er den en meget stor hund kan du stille dig op. HVER gang hunden kigger på dig i ansigtet så giver du den en godbid. Du skal ikke sige noget til hunden, den skal altså selv finde ud af, at for at få godbidden skal den kigge op på dit ansigt.
Du kan teste hunden ved at tage godbidden i hånden og holde armen vandret ud fra kroppen. Her vil hunden nok de første gange kigge på hånden og der er det vigtigt du først giver den godbidden når den kigger på dit ansigt.
 
Når din hund er sikker i kontakten. Kan du begynde at trække tiden, så den kigger på dit ansigt nogle sekunder inden du belønner den. Derefter kan du sætte en kommando på. Det kan f. eks være: Kig her, eller se. Sådan så du har en kommando for at hunden skal tage kontakt.
For at gøre øvelsen svære kan du prøve at lave den steder hvor hunden kan blive forstyrret f.eks. når du er ude at gå tur med hunden.

INDKALD
 
Start med at øve indkald indendørs.
Så der ikke er for mange forstyrrelser for hunden. Start med at belønne hunden når den af sig selv kommer hen til dig.
Når du kan se hunden har forstået at den får en godbid hver gang den kommer så kan du begynde at kalde på den.
Det er vigtigt du starter med at gøre det så nemt for hunden som muligt. Står f. eks kun 2 meter fra hunden når du kalder på den, husk kun at afgive kommandoen EN gang.
Kommer hunden ikke, kan du prøve at lave en sjov lyd og flytte dig en smule baglæns og så snart hunden bevæger sig mod dig så roser du den og belønner med godbidden når den er helt henne ved dig.
Når hunden kommer hver gang du kalder. Kan du prøve at flytte dig længere og længere væk, evt. prøve at kalde på den fra et andet rum i huset.
Indtil dit indkald virker hver eneste gang er det en god ide at holde hunden i snor når du går tur med den.
Hvis hunden for mange gange oplever du kalder og den ikke kommer, mister dit indkald meget hurtigt effekten.
Når hunden er klar til at flytte træningen udendørs kan det derfor også være en god ide at starte med at øve indkaldet med en lang line på, så hunden ikke har mulighed for at løbe væk.
Udendørs træner du på samme måde som indendørs. Start tæt på hunden, og beløn hver gang hunden kommer hen til dig. Lad hunden løber længere og længere ud i linen så i på den måde øver afstanden.
Når hunden er sikker kan du tage linen af.
Det er meget vigtigt du under alt træning af indkald ALTID roser hunden for at komme hen til dig. Det skal altid være rart at komme når der bliver kaldt, ellers holder den op med at komme.

SIT
Når du vil lære din hund at sidde ned. Så starter du igen et sted med ro. Du skal have en masse gode små godbidder. Sæt dig ned på gulvet foran hunden. Igen er det vigtigt ikke at sige noget til hunden. Den ved endnu ikke hvad SIT betyder.
Tag en godbid i en lukket hånd og sæt den hen foran hundens næse. Når hunden kan lugte godbidden køre du hånden med godbidden hen over hovedet på hunden. Få hundens næse til hele tiden at røre ved hånden med godbidden. Når hunden kigger længere og længere op vil den automatisk sætte sig ned. Det øjeblik hundens bagdel rammer gulvet så slipper du godbidden så den får sin belønning. Gentag mange gange og først når hunden ved hvad den skal kan du begynde at sætte SIT kommandoen på. Husk stadig at aflevere godbidden det øjeblik hvor hundens bagdel røre ved gulvet. Så SIT kommandoen og belønning kommer lige efter hinanden.
Øvelsen kan gøres svære ved at lave den udenfor og hvor der er forstyrrelser for hunden.
 
Hvis du på sigt gerne vil have hunden lærer at gå på plads kan det med fordel trænes at hunden sætter sig ved dit venstre ben. Så hunden finder det naturligt at søge hen på din venstre side.
Husk altid at afslutte øvelsen ved at sige FRI til hunden så den er klar over øvelsen er slut.
 
PLADS
Her skal du øve en kombination af SIT og kontakt øvelsen. Når din hund sidder ved dit venstre ben og kigger op på dit ansigt, kan du prøve at gå et enkelt skridt fremad. PLADS kommandoen gives kun en gang og lige når du sætter i gang. Se om du kan holde kontakten med hunden mens i bevæger jer fremad, hjælp gerne hunden med en godbid og hjælp hunden ned i SIT når du stopper med at bevæge dig. Når hunden kan blive ved med at kigge op i dit ansigt og sætter sig automatisk når du flytter dig et enkelt skridt, kan du begynde at gå 2-3 skridt og sådan udvide afstanden i går hele tiden. Igen er det vigtigt at sige FRI til hunden når øvelsen afsluttes.
 
 
DÆK
Den nemmeste måde at lære din hund at dække på er at starte med hunden i SIT foran dig. Hav en godbid i den ene hånd som du viser hunden. Hold hånden med godbidden op til hunden næse og før langsomt hånden ned mod jorden. Prøv om du kan få hunden til at følge med ned så den lægger sig helt ned. Så snart maven røre gulvet skal du aflevere godbidden og rose hunden.
Det kan godt kræve et par forsøg inden hunden forstår det. Når du kan fornemme hunden godt ved hvad den skal kan du begynde at sige DÆK når hundens mave røre ved gulvet, og med det samme rose og give den godbidden. 
Når du vil øge sværhedsgraden kan du prøve at starte øvelsen uden hunden sidder ned først. Når den er HELT sikker på hvad dæk er, kan du prøve at trække tiden så hunden skal blive liggende i længere tid inden du giver hunden fri og afslutter øvelsen.
 
 
STÅ
Når hunden skal lære at stå. Er det nemmeste at lære den det hvis du stiller dig med front mod hunden der i forvejen står op. Så tager du en godbid og holder hen foran næsen på hunden og får den til at tage et skridt frem ved selv at træde et skridt tilbage. (Så hunden altså bare følger efter dig og godbidden)
Når du stopper op og hunden også stopper giver du den godbidden.
Gentag øvelsen og tilføj kommandoen STÅ idet du stopper hunden. Husk at så snart hunden stopper og står, så skal den have godbidden.
Når hunden forstår kommandoen så kan du teste hunden ved at lave øvelsen som tidligere, og når du siger STÅ så fortsætter du selv med at bakke, et skridt. Hvis hunden stopper op og venter på godbidden, altså ikke følger efter dig så har den forstået STÅ kommandoen. Stopper den ikke men følger efter dig/godbidden så har den ikke helt forstået kommandoen og du træner derfor videre på samme måde som før.
Husk igen at sige FRI til hunden når øvelsen afsluttes.
 
 
BLIV
Det kan være en fordel at lære sin hund at blive i en position. Her har jeg beskrevet øvelsen med dæk, men øvelsen kan sagtens være i SIT eller STÅ. Træningen er den samme.
Hunden skal vide hvad DÆK er. Og som minimum kunne blive liggende mens du står ved siden af den.
 
Få hunden ned i dæk. Sig BLIV til hunden.Træd så et skridt væk fra hunden, start evt. med ud til siden.
Gå med det samme tilbage til hunden ros den og sig FRI.
Gentag dette MANGE gange. Indtil du kan fornemme hunden er tryg ved du forlader den. Når hunden er helt ok med at blive liggende kan du prøve at gå rundt om hunden.
Hvis hunden på noget tidspunkt rejser sig, hjælper du bare stille og roligt hunden tilbage til hvor den lå, giver den en ny DÆK kommando og prøver igen. Her skal du ikke give hunden en godbid, da den ellers hurtigt vil finde ud af at det kan betale sig at rejse sig når du siger bliv.
Denne gang går du så ikke så langt væk… og kommer hurtigt tilbage så i får succes med øvelsen.
 
Husk hvis du gerne vil gå fra hunden mens den bliver i f.eks. DÆK, så skal du øge tiden du er væk fra hunden – inden du øger afstanden. Når den er tryg ved tiden, så øges afstanden. Her er det vigtigt at hvis hunden begynder at rejse sig, er det fordi du går for langt væk. Så må du tættere på og øve ”tiden”, inden du går længere væk igen.

Tilføjer produkt til kurven, vent venligst.