Aktivitetsspil til hunde

Hvorfor skal man bruge aktivitetsspil?

Mange hundeejere kender det der med at man har gået en lang tur med hunden, men den er stadig ikke træt. Når man går tur med hunden stimuleres den ofte kun fysisk og ikke mentalt. Her er det super godt at bruge aktivitetsspil, til dels fordi den udfordres til at skulle løse nogle opgaver, men også fordi den bliver stimuleret mentalt. Aktivitetsspil giver hunden lov til at udfordre og udvikle sine sanser.
Aktivitetsspil er sjove for både hund og ejer. Det er også med til at give jer et stærkt bånd.

 

  • Aktiverer din hund mentalt
  • Udfordrer hunden
  • Udfordrer og udvikler sanserne

 

 

 

Lad hunden få succes

Det skal være en leg for din hund at løse opgaverne, da det er med til at styrke selvtilliden og øger lysten til at fortsætte. Lad ikke hunden være alene med aktivitetsspillet til at starte med, da det er vigtigt at hjælpe hunden på vej og vise hvordan den skal løse opgaven.
Når hunden først kender aktivitetsspillet, kan du lade den løse opgaven, men vær altid tilstede så du kan hjælpe den og så den ikke ødelægger aktivitetsspillet.

 

  • Gør udfordringen til en leg
  • Lad ikke hunden være alene med aktivitetsspillet

 

 

 

Forskellige sværhedsgrad

De fleste aktivitetsspil er opdelt i sværhedsgrad og her er det vigtigt at vælge noget som ikke er for svært til hunden, da hunden ikke vil gide spillet fordi det er for udfordrende til at starte med. Sværhedsgraderne er opdelt i Sværhedsgrad 1, Sværhedsgrad 2 og sværhedsgrad 3.


Sværhedsgrad 1: Passer til hunden som aldrig har prøvet aktivitetsspil før. Disse spil er lette for hunden at finde ud af. Disse spil er super gode til nybegyndere


Sværhedsgrad 2: Passer til hunde som har prøvet aktivitets spil og som allerede kender nogen af de metoder som anvendes inden for aktivitetsspil. I denne sværhedsgrad vil aktivitetsspillet ofte være kombineret så hunden skal gøre flere ting før den får en godbid ud. Fx skubbe og løfte.

 

Sværhedsgrad 3: Passer til den øvede hund som har prøvet mange aktivitetsspil før. Disse spil er ofte kompliceret og indeholder flere funktioner som hunden skal gøre før den kan få godbidden ud.

 

Tilføjer produkt til kurven, vent venligst.