Cookie Consent by Free Privacy Policy website

Vedligeholdelse af Andis klippemaskine

Sådan vedligeholder du en Andis klippemaskine 

Når du køber en klippemaskine fra Andis er der ikke meget, som skal vedligeholdes. Dog er der nogle enkelte ting, du skal huske at gøre fra at klippemaskinen virker korrekt i mange år.

Dagligt - efter hver brug

Når du har brugt klippemaskinen, skal du fjerne de hår som sidder under skæret. Således der ikke samler sig unødvendigt meget skidt og hår under skæret, da dette er med til at gøre at motoren skal bruge ekstra mange kræfter for at klippe.

Månedligt ved professionelt brug og efter behov ved privatbrug

Engang om måneden fjerner du dækslet, som sidder under skæret, og fjerner de hår som sidder herunder. Dækslet åbnes med en skruetrækker.
På disse billeder ser du, hvordan du åbner klippemaskinen op. Hårene fjernes, som ses på billederne.

Hvad sker der hvis man ikke renser klippemaskinen

Hvis du ikke renser klippemaskinen, vil der samle sig så meget hår at klippemaskinen vil begynde at larme. Hvis den ikke rengøres efter forskrifterne, vil maskinen på sigt blive slidt hurtigere og støjen vil blive vedvarende.

Rengøring af klippemaskinens skær

Efter brug af skær, skal de renses med en tør børste (fx en tandbørste) herefter gives skæret olie - en speciel Skær olie - inden du ligger skærene væk. På den måde holdes skæret skarpt i lang tid.

Dybderensning af skær

Ved dybrensning af skærene kan du bruge Andis blade Care

  • Hold skærene over en vask eller lign.
  • Spray kun på selve stålet/keramik (ikke på maskinen)
  • Spray væsken på skæret, mens den kører i ca. 10 min.
  • Tør skæret af i et tør klud og afslut med olie.

Hjælp til fejl på Andis klippemaskine og skær

Mit skær kan ikke klippe:

  • Prøv at rense skæret for hår
  • Giv skæret olie 
  • Brug cooling spray når du klipper
  • Giv det en dybderens
hvis dette ikke virker så skal skæret til slibning

Mit skær kan ikke klippe igennem pelsen:

Hvis pelsen er meget filtret skal du bruge et skær som klipper tættere, da man skal klippe under filterne for at man kan klippe det af. Dette er hård ved maskine og skær, så du skal langsomt og roligt, lade maskinen arbejde sig gennem pelsen.

Min klippemaskine larmer lige pludselig meget:

  • Tjek at skæret sidder korrekt på klippemaskinen
  • Fjern hår som vist på billedet
  • Prøv med et nyt skær, og se om det er skæret eller maskinen som laver larmen.

Min klippemaskinen vil ikke længere klippe

  • Maskiner der er brugt meget eller af ældre dato skal oftest have skiftet en lille klippedel, da den bliver sløv. Denne del medfølger når man køber en ny klippemaskine og der medfølger også udskiftningsvejledning, ellers kan det skiftes i Lopptjansens butik i Nyborg, du skal bare selv medbringe den nye reservedel.