Cookie Consent by Free Privacy Policy website

Børst tænder på din hund

Sådan børster du tænder på din hund

Det er lige så vigtigt at man børster tænder på hunden, som det er at børste sine egne tænder. Hundene kan nemlig godt få mange problemer med tænderne, hvis du ikke plejer dem. Hundens tænder bør børstes 2 gange dagligt for at holde plak og tandsten væk.

Manglende tandpleje kan resultere i løse tænder, tandkødsproblemer og give meget store gener for hunden. I sidste ende kan det for mange betyde en tur til dyrlægen, som kan være en temmelig bekostelig affære, og hårdt for hunden, da de tit skal bedøves eller helt i narkose for at dyrlægen kan komme ordenligt til tænderne.
 
Der findes flere forskellige muligheder når man vil gå i gang med tandbørstningen.

Sådan starter du tandbørstningen op

Du bruger en blød tandbørste med hundetandpasta med hundens yndlingsmag.

  • Dag 1: Lad hunden slikke tandpasta af tandbørsten og stop.
  • Dag 2: Børst 1 tand (en af de lette).
  • Dag 3: Børst 2-3 tænder.
  • Dag 4: Børst 5 tænder.

På den måde fortsætter du indtil du børster alle tænderne hver dag. Det er vigtigt at du starter langsomt op, så hunden ikke bliver øm i munden og derved får en dårlig oplevelse med tandbørstningen.

Hvad skal jeg bruge til at børste hundens tænder? 

Der findes mange forskellige måder du kan pleje hundens tænder på. Du kan bruge en tandbørste hvor du kommer hundetandpasta på. Der findes mange forskellige tandpastaer med forskellige smage som f.eks. mint, peanutbutter eller fjerkræ. Hvis du synes det er svært med en lang tandbørste, kan du få fingertandbørster, som du let sætter på fingeren og som du bruger til at børste hundens tænder. 

Til dig som ikke orker tandbørstningen, kan du bruge Pure Dental Care som er en 100% naturlig pille, som du putter i maden til hunden eller katten. Din hund eller kat vil både få bedre ånde og fjernelse af plak og tandsten. Grunden til forbedring i ånden, er fordi bakteriebelægninger som oftest giver den dårlige ånde. Dental Care virker ved at blødgøre plakken, så du let kan skrabe det af tænderne og holder derfor tandsten og plak væk på et minimum ved regelmæssig brug. 

Derudover findes der et middel som hedder PlaqueOff. Dette produkt er også 100% naturligt og man drysser en lille smule over hunden eller kattens foder hver dag. Hvis hunden har meget tandsten, så kan man i en periode fordoble mængden for at få en hurtigere og bedre effekt.