Cookie Consent by Free Privacy Policy website

Aktivitetsspil til hunde

Hvorfor skal man bruge aktivitetsspil?

Mange hundeejere kender det der med, at man har gået en lang tur med hunden, men at den er stadig ikke træt.

Når man går tur med hunden stimuleres den ofte kun fysisk, og ikke mentalt. Her er det super godt at bruge aktivitetsspil, fordi den både udfordres til at skulle løse nogle opgaver, samtidig med den bliver stimuleret mentalt. Aktivitetsspil giver hunden lov til at udfordre og udvikle sine sanser, som belønnes med godbidder eller foder gemt i legetøjet.
Aktivitetsspil er sjove for både hund og ejer og så er de samtidig med til at styrke jeres bånd.

En hund som er stimuleret fysisk og mentalt, er en glad hund!

Lad hunden få succes

Det skal være en leg for din hund at løse opgaverne, da det er med til at styrke selvtilliden og øger lysten til at fortsætte. Lad ikke hunden være alene med aktivitetsspillet til at starte med, da det er vigtigt at hjælpe hunden på vej og vise hvordan den kan løse opgaven, når den ikke er så øvet i opgaven.
Når hunden først kender aktivitetsspillet, kan du lade den løse opgaven selv, men vær altid tilstede så du kan hjælpe den og så den ikke ødelægger aktivitetsspillet.

Forskellige sværhedsgrader

De fleste aktivitetsspil er opdelt i sværhedsgrader og her er det vigtigt at vælge noget som ikke er for svært til hunden, da hunden kan risikere ikke at ville gide spillet, fordi det er for udfordrende til at starte med. Sværhedsgraderne er opdelt i sværhedsgrad 1, sværhedsgrad 2 og sværhedsgrad 3.

Sværhedsgrad 1: Passer til hunden som aldrig har prøvet aktivitetsspil før. Disse spil er lette for hunden at finde ud af. Disse spil er super gode til nybegyndere

Sværhedsgrad 2: Passer til hunde som har prøvet aktivitetsspil og som allerede kender nogle af metoderne som anvendes inden for aktivitetsspil. I denne sværhedsgrad vil aktivitetsspillet ofte være kombineret så hunden skal gøre flere ting før den får en godbid ud. Fx skubbe og løfte.

Sværhedsgrad 3: Passer til den øvede hund, som har prøvet mange aktivitetsspil før. Disse spil er ofte kompliceret og indeholder flere funktioner som hunden skal gøre før den kan få godbidden ud.