Cookie Consent by Free Privacy Policy website

Aktivering til hund og ejer

I stedet for at give hunden sit foder i en foderskål, kan du i stedet bruge foderet til aktiveringslegetøj for at stimulere hunden - samtidig vil den også bruge længere tid på at spise, fordi den skal arbejde for føden.

Der findes rigtig mange sjove aktiveringsspil. Fælles for alle er, at det er noget man laver sammen med hunden for at sikre at hunden forstår spillet og ikke ødelægger det. Er det første gang din hund skal give sig i kast med et aktivitetsspil skal du købe et, som har et let niveau, og gøre det så nemt for hunden som muligt at komme i gang.

Det kunne eksempelvis være, hvis spillet går ud på at løfte noget for at få en godbid kan du sætte "låget" den skal løfte sådan at hunden kun skal tage lidt fat for at få foderet/godbidden.

Afslut altid med succes – Max. legetid pr. gang ved nye aktiveringer ca. 15 min. Da hunden ellers kan blive frustreret.

Når hunden har stiftet bekendtskab med aktivitetspil, og hvordan den kan løse opgaverne, kan du begynde at udfordre din hund med forskellige spil og lade den prøve i længere tid - det vil din hund elske.

Lav selv aktiveringslegetøj

Du kan selv lave mange spændende aktiveringslegetøj, bare husk på et par simple råd.

  • Anvend aldrig stof med elastik – da hunden kan spise dette og det kan give store problemer i hundens mave. (blandt andet sokker)
  • Anvend aldrig ting med skarpe kanter – fx plastik flasker som er skåret (hvis du vil anvende plastik, skal kanterne files/slibes, til de er bløde)

Sjove ting du selv kan lave

  1. Snusmåtte: Her tager du en masse stofstrimler som syes på et større stykke stof, så der dannes en masse ”gemme” steder hvor du kan ligge foder og godbidder.
  2. Væltepeter: Her kan du tage plastik kraftige plastikkopper og placere godbidder under, så skal hunden vælte koppen for at få godbidden. Hvis der er hank på så kan hunden også bruge hanken til at få koppen væk
  3. Riv og flå: Brug en tom køkken ruller eller toiletpapirs rulle og læg godbidder inden i den og fold enderne ind, så skal din hund få pakket dem ud for at få fat i godbidden.
    Husk at hunden ikke må have lov til at spise pappet fra køkkenrullen
  4. Hjemmelavet aktivitets ”bold”:  anvend en tom ½ liters flaske i plastik. Fyld foder og godbidder i den og lad hunden arbejde med at få dem ud i toppen – dette er virkelig en krævende øvelse, brug små godbidder/foder så det er let at få ud i starten.

Gå spor – i haven eller på tur

Forberedelse inden

Find nogle lækre godbidder som dufter godt og som du ved din hund er vild med fx tørrede kylling, okselever, lammelunge o.l.

Du skal finde et sted hvor du ønsker at lægge et spor: det kan være i skoven, på en sti, i byen, i vilakvarter ja kun fantasien sætter grænser.

Gå en tur uden hunden hvor du udlægger spor – tænk i hundehøjde og placere ikke godbidderne på umulige steder fx højt oppe, hvis din hund er lille.

  • Placer godbidderne med få meters mellemrum til begynder og længere fra hinanden til øvet.
  • Læg godbidder på stammer – så hunden så hoppe op på noget eller over noget.
  • Læg godbidder på sten
  • Placer godbidder under buske så hunden skal lede

Når i er færdige så henter i hunden, hunden skal gå i snor på den måde kan i hjælpe den, de fleste hunde snuser rigtig meget og vil hurtig opdage at der er godbidder. Hvis din hund ikke opdager godbidderne så stop op helt tæt på godbidden. Her vil din hund ofte så opdage godbidden og så vil de begynde at snuse - før hunden videre til næse godbid og fortsæt. Når din hund først har fundet fidusen så skal du ikke føre den, men lad snoren være slap og lad hunden føre dig afsted til næst spor.

I haven: Placér godbidderne sjove steder, gå gerne med hunden i snor, så du kan lede den igennem banen – så det ikke bare bliver en ”søg og finde” øvelse. Hvis du har agility redskaber stående, kan det være en ekstra sjov udfordring at sætte det op i haven, så hunden skal hoppe og kravle igennem banen.