Cookie Consent by Free Privacy Policy website

Sådan renser du øre på din hund

Hvorfor skal hundens ører renses?

Der er mange gode grunde til at rense ørene på din hund. Der kan komme meget skidt ned i øregangen og bakterier, som samler sig i ørene, og som kan give alvorlige øreproblemer. Hvis din hund har tendens til allergi, vil ørene blive røde og hævet, men dette kan også skyldes andre ting end allergi, som fx øreinfektioner. En hund, som har begyndende allergi, vil blive rød og evt. hævet på poterne mellem trædepuderne, samt under forben/bagbenene.

Øreproblemer

Der er mange øreproblemer, som man kan undgås ved at rense hundens ører. Hvis øret er lukket pga. for meget pels, eller skidt vil øret blive surt/vådt og der er stor risiko for at hunden får en svampeinfektion i øret. Hvis dette skulle være sket, så er det vigtigt at gå til dyrlægen hurtigt, da det er lettest at behandle med det samme.

Hunde kan også få øremider, men dette kan ikke behandles med ørerens. Når du renser din hunds ører, vil du opdage problemet hurtigere og derved skåne din hund for en længere sygdomsperiode, da øremider er meget generende for hunden.

Gør øret klar til rensning

Når du renser ører er det vigtigt, at øret ikke er fyldt med pels, da hårene kan være med til at stoppe øret til, således at der ikke kan komme luft til øret.

Derfor vil jeg anbefale at man fjerner nogle af de hår, som sidder inde i selve øregangen. Disse hår sidder ikke særlig godt fast og de kan let trækkes ud med fingrene eller en pean. (redskab som hjælper med at holde fast)

Du skal ikke fjerne de hår, som sidder rigtig fast, da dette er synd for hunden og du kan risikerer at det generer hundens øre, så det bliver rødt.

Rensning af hundeørerne

  • Når øret er klar, kommer du ørerens (uden alkohol) ned i øret. Du må gerne bruge rigeligt.
  • Så masserer du let uden på øret, de fleste hunde elsker det, fordi de synes det er rart at blive masseret på øret.
  • Herefter tager du vat og tørrer det ydre af øregangen med vattet, du må kun tage det du kan nå med en finger. Anvend aldrig vatpinde eller lignende da du kan beskadige øret.
  • Hvis du synes at øret er meget beskidt, kan du tage lidt ørerens på en vatrondel og tørre øret af.
  • Anvend aldrig samme stykke vat til begge ører, for hvis der er bakterier eller svampeinfektion i det ene øre, vil du overføre bakterierne til det andet.

Dette gøres ca. 1 gang om måneden som en del af den naturlige pleje af hunden.

Ørerens renser øret, men plejer også øregangen og mange produkter fjerner også den dårlige lugt, som der kan være i øret. Hvis øret lugter meget slemt, så skal du være meget opmærksom, da det kan være en indikation på at din hund har øreproblemer.