Hvad skal jeg gøre, hvis min kat er for tyk?

Tyk kat

Hvor er det dejligt, at du vil tage hånd om din kats helbred, hvis det er gået op for dig den er for tyk, eller måske du vil være på forkant, og vide hvordan du skal forholde dig for at din kat ikke tager på? På denne side vil vi gennemgå og forklare forskellige årsager til, at din kat måske er blevet for tyk og hvordan du eventuelt kan afhjælpe din kats overvægt.

Årsager til vægtøgning hos katte

Der kan være mange årsager til at katten er blevet for tyk, nogle af de mest almindelige årsager er:

  • Sterilisation og kastration
  • At katten er indekat
  • Når det bliver vinter

Sterilisation og kastration hos katte

Når katte bliver steriliset eller kastreret får de hormonelle forandringer. Disse hormonelle forandringer kan påvirke kattene til at blive mere inaktive end før indgrebet og oftest medfører denne inaktivitet overvægt, da kattene ofte vil spise det samme, eller mere end før. Det er derfor vigtigt at du vælger et foder, som er specielt til steriliserede katte inden problemet opstår.

Men er problemet opstået bør du sætte katten på skrump, så den ikke forbliver overvægtig og risikerer de følgesygdomme, som kommer af overvægt. Her bør du vælge et light foder.

Vi forhandler forskellige fodertyper som er lavet til problemstillingerne, herunder Hills, Royal Canin og Arion.

Indekatte

Indekatte har ofte et meget inaktivt liv, fordi de holdes inden for husets fire vægge, men det behøver ikke at være sådan. Når du anskaffer dig en indekat bør du være indstillet på at du skal være med til at aktivere din kat dagligt. Du kan også glæde din indekat ved at købe et stort kradsetræ, også kaldt kattemiljø, med forskellige huler og plader, så din kat kan få brugt sine balance og motorik dagligt – samtidig vil den også kunne komme af med sin energi ved at kunne klatre og springe.

Udover kattemiljøet, kan du aktivere din kat med forskelligt kattelegetøj, som du kan skifte i mellem, så det hele tiden er nyt og spændene for din kat. Du kan også hænge nyt legetøj i kattemiljøet, give kattens foder i aktivitetsbolde eller placere det på kradsetræet, så katten skal bruge kroppen for at få mad.

Skulle det ske, at din kat alligevel bliver for tyk, så anbefaler vi at du straks sætter katten på et Light kattefoder eller Perfect Weight produkt.

Når årstiderne skifter

Katte kan hurtigt begynde at blive overvægtige når årstiden skifter fra sommer til vinter. Nogle katte bliver mere magelige og synes, at det er alt for koldt at være uden for når det sner, blæser eller regner, så de bliver i stedet inde i varmen. Trods det, vil katten stadigvæk spise det samme eller mere af ren og skær kedsomhed.

For at forebygge en eventuel vægtøgning kan du skifte dit foder sommer og vinter, eller give din kat mindre mad. Du kan også aktivere katten eksempelvis med aktiveringslegetøj, hvor du “gemmer” dens foder, så der skal arbejdes for føden. På sigt vil din kat blive glad for aktiveringslegetøjet, da en aktiv kat er en glad kat – men, da katte er forsigtige, vanedyr kan det tage noget træning og tilvænning, før din kat har forstået formålet med aktiveringslegetøjet, men giv ikke op.

Sørg derudover for at din kat har et kattemiljø, da det styrker kattens led, balance og motorik og det er vigtigt at katten holder sig vedlige om vinteren over. Ellers kan den i værste fald få skader om foråret på grund af inaktivitet.

Hvordan får jeg min kat til at tabe sig?

Når din kat først er blevet tyk kan det være svært at få den til at tabe sig og sådan et vægttab kan synes som en evighed!

Men det er bare sådan, at det tager rigtig lang tid for en kat at tabe sig, og du skal væbne dig med tålmodighed. Ligesom det ikke er sundt for os at tabe os for hurtigt, gør det samme sig især gældende for katte.

I perioden hvor din kat skal tabe sig, er det vigtigt at du ikke giver katten godbidder og du sørger for den ikke går og tager “selv” i køkkenet, da den af gode grunde så ikke vil kunne tabe sig uanset hvor lidt foder du giver din kat. Når du skal vælge foder til din kat er det vigtigt, at du vælger et foder specielt til vægt tab, det hedder ofte light, Perfect Weight og vær opmærksom på om det er en dokumenteret effekt for dette sikre dig at vægttabet foregår hurtigst muligt. Ud over foderet så kan du også aktiverer din kat dagligt og på den måde få den til at dyrke motion, dette er både godt for kattens krop men også psyken.
Køb et stort kradsetræ som katten kan klatre rundt på, dette styrker led, motorik og bevægelse. Hvis din kat ikke har haft et kradsetræ før, så skal du ofte lære katten at bruge kradsetræet.  Du lære din kat kradsetræet ved at lægge den ynglings legetøj på platforme eller fx foderet. Så skal katten op, for at spise.
Du kan også lege med katten i/om kradsetræet, brug fx en drillepind og efterhånden som katten bliver trænet kan du gøre det sjover og sværere for katten at “fange” legetøjet så den skal hoppe mere rundt. Dette har en yderst gavnlig effekt på kattens vægt. Men vær opmærksom på ikke at gå for hurtigt frem da katten lige skal lære motorik/balance så den ikke får skader under leg.

Vægtskema

Når du vælger at nu skal din kat tabe sig så anvend et vægtskema så du kan følge fremskridtet uge efter uge, dette giver en stor tilfredsstillelse og du kan se at jeres anstrengelser bære frugt.

Relaterede varer

Similar Posts