Cookie Consent by Free Privacy Policy website

Karins Trimmesalon

"Her er Karin..."
Hun er stifteren af Loppetjansen.dk og Karins-trimmesalon.dk

Karins Trimmesalon ejers af Karin Knudsen. Trimmesalonen er en del af Loppetjansen, som ligger i samme lokaler som vores butik. Her kan du få ordnet din pelshund i gode, trygge og erfarne hænder, da Karin er uddannet hundefrisør og har klippet og trimmet alverdens hunderacer i snart 50 år.

Adresse

Strandvejen 10, indkørsel fra Dronningsvej (ved siden af netto)
5800 Nyborg

Du kan booke og aflyse din tid nemt og hurtigt online alle ugens dage: Book din næste tid her

4 gode råd, før du ankommer til trimmesalonen

Når du og din hund ankommer til salonen er det vigtigste, at det er en positiv oplevelse for hunden. Derfor har vi samlet fire af de vigtigste forberedelser du skal gøre dig, inden du ankommer hos os:

  1. Sørg for at din hund er blevet luftet godt inden I ankommer.
    • Din hund bliver ikke luftet, mens den opholder sig i hundesalonen.
  2. Tag din hunds yndlingslegetøj med. Fx. en KONG (med fyld), bamse, tyggeben eller lign., som din hund kan hygge sig med, når den er færdigklippet.
    • Det er afslappende for din hund, at have noget "hjemmeligt" med, når den er ude.
  3. Vurdér om du vil have din hund i hundesnor eller bur, når den er færdigklippet.
    • I Karins Trimmesalon har vi både bure og hundesnore, men vi anbefaler buret.
    • Mange hunde nyder at kunne være i et bur, da hunden kan være tryg, slappe af og har bevægelsesfrihed.
    • I buret kan hunden få de ting ind, som du har taget med hjemmefra.
  4. Ha' en idé om, hvordan du gerne vil have din hund trimmet eller klippet.
    • Lav gerne noget research og gem billeder på din telefon, som du kan vise på dagen.

Første gang i Karins trimmesalon

Når du kommer første gang hos os, såvel som andre hundefrisører, er det vigtig for både dig og os, at I sammen gennemgår hunden og får talt om, hvordan hunden skal klippes eller trimmes:

Mens i gennemgår hunden kan det ske at din hund er mere filtret sammen end du lige havde regnet med. Det kan komme som et chok for mange at opleve, hvor filtret hundens pels kan være og ofte er der ikke andet at gøre, end at klippe hunden helt ned. Det vil ellers være for smertefuldt for hunden, hvis store pelsfiltre bliver arbejdet med.

Har din hund kun mindre filtre, vil vi normalt kunne børste eller klippe dem ud, uden at det er alt for hårdt for hunden. Dog skal du være opmærksom på, at du ofte skal betale ekstra, hvis din hund ikke er fri for filtre i pelsen, da det er et hårdt arbejde at rede dem ud - og det vil tage ekstra tid.

Når hunden er undersøgt for filtre i pelsen, aftaler I hvordan hunden skal klippes eller trimmes. Her er det vigtigt at du har en ide om, hvordan du ønsker hunden skal se ud. Det kan nemlig være svært at forklare, når det er første gang man kommer til en hundefrisør - så gem nogle billeder du kan vise. Måske, du gerne vil have lange ører og en kort hale, eller at du blot synes hunden skal studses. Jo bedre I for snakket og aftalt, des mere tilfreds vil du blive med klipningen.

Mange ejere af pelshunde vælger at få klippet og trimmet hunden, efter dens race. Hvis du har en blandingshund, er dette også muligt. Vi kigger på hunden og vurderer hvilken race, den ligner mest, hvis du selv er i tvivl, og klipper eller trimmer ud fra dette.

Hos os får du naturligvis også råd og vejledning til pelsplejen af din hund.

Skulle det ske, at du slet ikke er tilfreds med klipningen (og det kan jo ske), skal du kontakte os samme dag eller i dagene umiddelbart efter.

Hvornår skal jeg tage hvalpen til hundefrisør første gang?

Du bestemmer selv, hvornår du ønsker din hvalp skal klippes første gang. Men vi anbefaler at du besøger vores hundesalon inden at hvalpen er 12 uger, da hvalpen i denne periode er i socialiseringsfasen og en positiv oplevelse her, vil gøre at din hvalp i fremtiden vil være mere glad for at blive ordnet.

Du kan også have stor glæde af at komme til vores salon med din hundehvalp til et hvalpetjek. Det giver hvalpen en god introduktion til at komme i salon, her vil den få klippet negle og du kan samtidig snakke med os omkring pelspleje samt få tips og tricks til hvordan du bedst ordner pelsen i hverdagen. Derudover kan du få vejledning om hunde og hvalpe, hvis du har andre spørgsmål.

Din hundehvalp bør besøge hundesalonen inden for prægningsperioden. Prægningsperioden starter, når hvalpen er 4 uger og frem til den er 12uger. I denne periode af hvalpens liv, vil den være meget nysgerrig på nye ting og vil ofte lagre oplevelserne i denne periode, så den for fremtiden ikke vil blive bange i en lignende situation.

Til et hvalpetjek vil hvalpen ikke blive vasket og klippet. Den vil få klippet negle, eventuelt klippet foran øjne, blive børstet og så vil du som tidligere nævnt, få vejledning i pelspleje, så du er godt rustet til at pleje din hvalps pels.

Læs mere om hvor ofte hvalpe skal klippes

Du kan altid få vejledning af Karin om, hvor tit din hund bør trimmes eller klippes når den er på besøg hos os.

Inden du går...

Kan du læse mere om Karins salon og se billeder af alle de skønne hunde, der bliver klippet på karins-trimmesalon.dk eller på Karins Trimmesalons facebookside