Sådan vinterplejer du hundens pels og poter

Når kulden rammer landet, med kraftig blæsende vind, regn og sne – så fryser både vi og vores dyr. Det er helt naturligt, men det er derfor vigtigt at du sørger for din bedste ven om vinteren, så du undgår skader og sygdom.

Vi har her lavet en guide til, hvordan du vinterplejer din hunds pels og poter, da det er mindst lige så vigtigt at passe godt på hundens pels, hud og poter om vinteren, som det er om sommeren.

Når det er koldt, med regn eller sne, bør du stadig få klippet din hund, børste den, fjerne løse hår samt klippe poter og negle. Da en usoigneret pels er værre til at tage imod fugt, vand og sne.

Korthåret eller langhåret hund i vinteren?

Du skal pleje din hunds pels om vinteren, hvad end du har en korthåret eller langhåret hund.

Når hunden kommer ind og er fugtig, vil de døde hår på din hund være med til at holde på fugten i pelsen. Det gør, at hunden har svært ved at blive hurtigt tør og varm. Derfor er det vigtigt at børste og få klippet hunden, uanset om den er korthåret eller langhåret. En langhåret hund kan desuden have endnu større problemer med at blive ordentlig tør, hvis den har filtret pels.

Hvis din hund er lang tid om at blive tør, kan det resultere i at den bliver forkølet eller får influenza og så kan det have en stor betydning for hundens led.

Hvis din hund kommer våd hjem fra gåturen og lægger sig i kurven for at tørre, vil hunden blive meget kold, på grund af fugten og vandet i pelsen. Det kan resultere i ledproblemer i længden, da hunden vil være kold om leddene i lang tid.

Det er derfor vigtigt at man huske at gå til hundefrisøren med hunden, også om vinteren.

Fryser min hund ikke når pelsen bliver klippet af?

Det hurtigt svar er nej, det er ikke selve klipningen som gør, at hunden fryser, men derimod vask af pelsen. Når man vasker hunden, så fjerner man al hudfedtet som forhindrer hunden i at fryse.
Men inden for 48 timer vil næsten hele hundens naturlige fedtlag være gendannet.

Min hund fryser – hvad gør jeg?

Ja det er rigtigt, at hunden fryser om vinteren. Det skyldes nu ikke en klipning, men snarere fordi vi i dag har hundene på en anden måde end tidligere. Tidligere, var vores huse ikke så varme og hunden lå ofte i et koldt bryggers eller udendørs. Vi havde også andre hunderacer i hjemmet (terrier samt brugshunde). Netop disse hunde har en helt anden pelstype og sætter uld i de kolde måneder.

I dag hvor hunden bor inde hele året, og det faktum at vi har mange flere specielle hunderacer end tidligere gør, at vores hunde fryser selvom de ikke klippes. Heldigvis er det let for dig, at hjælpe din hund. Der findes i dag mange forskellige frakker både i stof, strik og neopren samt vandtætte, vindtætte og varme.

Relaterede varer

Similar Posts