Sådan klipper du negle på din hund Skal du klippe negle på din hund? Så skal du købe en ordenlig neglesaks i en god kvalitet så neglen klippes over og ikke “mases” da man derved kan flække neglen. Det er derfor vigtigt at have en skarp og kraftig negleklipper.
Hold hunden godt fast og klip små stykker af gangen, så har du mere kontrol og minimerer risikoen for at klippe for langt. Når du ser ind i endne af neglen kan du se nerven/blodåren som en lille sort prik, og når du kan se den så skal du ikke klippe mere.

Indeni neglen sidder en blodåre/nerve, som trækker sig længere ud i takt med at neglen vokser. Når du derimod klipper hundens negle, vil den samme blodåre/nerve trække sig mere tilbage efterhånden. Har din hund lange negle, kan du derfor være nødt til at klippe negle oftere, for at få blodåren til at trække sig tilbage.

Hvor tit skal man klippe negle på sin hund?

Hvis du skal have blodåren/nerven til at trække sig tilbage, skal du klippe negle ofte og vi vil anbefale at du klipper negle hver 3. uge, hvis din hund ikke selv slider dem.

Har du klippet for langt? 

Hvis du klipper neglen for langt ned, vil det begynde at bløde. Men det er vigtigt at du her forholder sig roligt, for hunden vil stresse mere op og blive utryg, hvis du reagerer på det. Du skal forholde dig roligt, for det gør ikke særlig ondt på hunden, men det kan derimod bløde meget. Her er det vigtigt at du får stoppet blødningen, som gøres ved at bruge Trimmex blodstop eller KW Klip Stop.

Husk også at klippe ulvekloen, som sidder længere oppe på benet. Den kan både sidde foran og bagved. Ulvekloen er ikke en negl, som hunden selv slider, derfor er det vigtigt at du holder godt øje med den og klipper den ofte, så du undgår at den vokser sig ind i poten, da det kan være meget smertefuldt for hunden.

Lidt om hundes negl
Hundens negle vokser ligeså meget som vores egne negle og de bør derfor klippes ca. hver 3 uge, hvis hunden ikke er god til selv at få dem slebet når den går. Det er vigtigt at du holde øje med din hunds negle da nogle hunde ikke slider alle kløer lige meget og en indgroet negl er utrolig smertefuldt for hunden.
Vær også opmærksom på om din hund har ulvekløer som sidder oppe på bagbene.

Når du skal klippe negle på hund, så skal klippet være rent og skarpt og hvis din neglesaks “moser” neglen så er det tid til at få den skiftet ud.

Relaterede varer

Similar Posts