Tyggeben er gode for hunden

Der findes mange forskellige hårdheder og former på tyggeben, så du kan finde noget som passer til din hund og dens temperament. Benene er gode at give til din hund, da det aktiverer og stimulerer den, når den tygger. De er også en fantastisk måde for hunden at holde sine tænder sunde, rene og stærke, fordi hunden fra naturens side er født til at tygge, rive og flå i deres bytte for at kunne spise. De fleste hunde er derfor rigtig glade for at tygge løs på sådan et.

Noget til enhver smag

De klassiske tyggeben lavet i oksehud, kender de fleste hunde og hundeejere.

Tyggebenene findes i mange varianter, eksempelvis som knudeben, presset ben, politistave, ringe, tyggesko og med mere. Mange af dem findes i almindelig brun og i hvid. De hvide ben er kogt og forarbejdet mere. De indeholder derfor mindre fedt og kan virke mere seje i det, så hunden bruger mere tyggetid.

Der findes også ben med og uden fyld. Dem med fyld er mere smagsfulde, men indeholder ofte flere kalorier. Til de helt kræsne hunde, kan du med fordel købe tyggeben med kød viklet udenpå eller rullet indeni. Kødet vækker lysten hos selv den mest kræsne hund.

Vælg det rigtige tyggeben

Pressede tyggeben har den længste tyggetid, da de er meget kompakte og indeholder ofte meget hud.

Knudeben har en mellem tyggetid, da de IKKE er særlig massive.

Tyggeben med fyld har kort tyggetid, men de er ekstra smagsfulde for hunden at gå i gang med.

Tygge ringe har en mellem-lang tyggetid og kan for nogle hunde være en udfordring pga. udformningen og det kan dermed give en god aktivitet.

Tyggesko har en kort tyggetid, men nogle hunde bruger lang tid på disse, da de sidder forsigtigt og binder skoen op først.

Kan min hund få tyggeben?

Alle hunde kan få tyggeben. De findes i alle størrelser og kan derfor anvendes til både hvalpe, voksne hunde samt gamle hunde. Vær dog opmærksom på ikke at give hvalpe og hunde med dårlige tænder for hårde tyggeben – fravælg der de pressede tyggeben.

Tyggetiden på tyggeben varierer meget fra hund til hund, men også fra hver type ben! Hold altid hunden under opsyn når den spiser ben, så den ikke sluger produktet og kommer til skade.

Relaterede varer

Similar Posts