Hvad siger lovgivningen?

Der er ingen lov for kæledyr i bilen, som siger du SKAL have dit kæledyr fastspændt når du har den med. Dog kan du stadigvæk godt få en bøde af politiet, hvis de mener at dit kæledyrs færden i bilen kan være til fare for dig eller påvirke din kørsel.

Selvom der ikke findes en egentlig lovgivning om at fastspænde dit kæledyr, så vil vi kraftigt anbefale dig at sørge for din kat, hund, kanin eller marsvin kan blive fastspændt eller sidder i bur, da det kan give fatale skader på dyr og mennesker hvis der sker et uheld.

Lad os antage at du kører 50 km/t og du er nødsaget til at lave en brat opbremsning. Du har din 20 kg hund med, som ikke er fastspændt. Når du skal lave denne bratte opbremsning – Ja, så kan du risikere at få hunden i nakken og med en hund 20 kg, vil den altså ramme dig med en vægt på 480 kg.

Beregn dit kæledyrs vægt ved en brat opbremsning på 50 km/t:

  • Din hunds vægt x 24 = vægten hunden vil blive kastet rundt med.
  • Eksempel: Hund på 20 kg (20 x 24 = 480 kg)
  • Eksempel: Kanin på 3 kg (3×24 = 72kg)

Hvilken transportmuligheder har jeg til min hund?

Hvis du ønsker at blive klogere på de forskellige løsninger der findes på markedet, når det kommer til at transportere dyr? Vi har gjort det nemt for dig at skabe dig et overblik i vores forskellige kategorier til både Gnaver og Kanin, Kat og hund.

Kan hunden få en sikkerhedssele?

Der findes specieldesignet sikkerhedsseler til hunde, som sørger for at hunden sidder godt fast i tilfælde af kollision. Hvoraf nogle af disse seler også er crash-testet.

Der findes forskellige måder at sætte sikkerhedsselen fast i bilen, enten i bilens eget sikkerhedssystem eller på sikkerhedsselen. Sikkerhedsselerne er lavet, så de er brede under brystkassen, som sikrer at hunden har et godt stykke polstret stof som tager fra, hvis uheldet sker. Sikkerhedsseler til hunde er også lavet i nylon, som du kender fra de normale sikkerhedsseler i bilen.

Det er meget vigtigt at du ofte tjekker hundens sikkerhedssele for rifter samt slid, og at den kasseres lige så snart der er det mindste slid, rifter eller bid i selen, da det vil svække den. En slidt sele vil ikke kunne fastholde hunden, hvis der sker uheld. Mange hundeejere, måske dig selv, anvender hundens normale sele i bilen, for så må den da sidde fast. Ofte er disse seler bare alt for spinkle og sidder forkert, hvis der sker en opbremsning og kan give mange skader på hunden.

Hvilke transportkasse kan man bruge til dyr?

Du kan vælge at anbringe din kat, kanin eller Gnaver i en transportkasse, som alt efter størrelse kan placeres i bagagerummet eller på sæderne. Her er det altid vigtigt at du spænder transportkassen fast evt. med bilens sikkerhedssele, så kassen ikke kan rykke sig, hvis der skulle ske et sammenstød. Det er bedst at placere transportkasse sidelæns, da det er sikrest for dit kæledyr i forhold til kollisioner. Hvis dyrets hoved vender i kørselsretningen er der større risiko for skader på hoved og ryg.

Der findes flere forskellige transportkasser både i plast, stof, metal mm. og selvfølgelig alt efter hvilket dyr du transportere.

Hvis du placerer transportkassen i bagagerummet, så er det vigtigt at den også spændes fast. De fleste biler har kroge i siderne, hvor man kan sætte snore i, så buret står helt fast.

Må man have hunde i bagagerummet på bilen? 

Hvis du gerne vil have din dyr i bagagerummet, er et sikkerhedsgitter en god løsning. Det er ofte hunde der placeres “løse” i bagagerummet så derfor findes disse sikkerhedsgitre kun i kategorien til hund.

Fordel ved et sikkerhedsgitter er at hunden ikke kan komme om på passagersæderne. Gitteret sættes op mellem bilens passagersæder og bagagerummet. På den måde sikrer du at der ikke kan flyve genstande rundt i bilen. Sikkerhedsgitteret øger også sikkerheden, når du fragter andre ting som kan være til stor fare ved en kollision.

Artiklen er skrevet i september 2021 efter lovningen på det pågældende tidspunkt. Loppetjansen.dk kan ikke gøres ansvarlig selvom anvisningerne er fulgt.

Relaterede varer

Similar Posts