Hvornår skal jeg tage hvalpen til hvalpeklip første gang?

Du bestemmer selv, hvornår du ønsker din hvalp skal have sit første hvalpeklip. Vi anbefaler dog, at du besøger din hundesalon inden at hvalpen er 12 uger, da det er hvalpes socialiseringsfase – og en positiv oplevelse i hundesalonen, vil gøre at hvalpen vil være mere glad for at blive ordnet.

Det er en rigtig god ide at komme tidligt til hundefrisøren med sin hundehvalp og få både et hvalpetjek og et hvalpeklip. Til et hvalpetjek, får hvalpen en god introduktion til at komme i salon og du kan samtidig snakke med hundefrisøren omkring pelspleje samt få tips og tricks til, hvordan du plejer pelsen i hverdagen – og så ved en hundefrisør rigtig mange ting omkring hunde og hvalpe, hvilket de gerne vejleder dig omkring, hvis du har andre spørgsmål.

Hundehvalpen bør besøge hundesalonen inden for prægningsperioden. Prægningsperioden starter, når hvalpen er 4 uger og frem til den er 12uger. I denne periode af hvalpens liv, vil den være meget nysgerrig på nye ting og vil ofte lagre oplevelserne i denne periode, så den for fremtiden ikke vil blive bange i en lignende situation.

Til et hvalpetjek vil hvalpen ikke blive vasket og klippet, men få klippet negle og evt. foran øjne, blive børstet og du vil få vejledning i pelspleje.

Hvor ofte skal den havde et hvalpeklip?

Du kan få din hund klippet, når du selv synes at den trænger, men for de fleste vil et besøg hver 8. uge være godt givet ud. Mange hvalpeejere vælger desuden at få hvalpen klippet, når den er omkring 4 måneder gammel (16 uger), da pelsen her er begyndt at vokse rigtig meget. I hundesalonen bliver hvalpen vasket, føntørret og klippet efter den ønskede klipning. Sådan en session tager ofte ca. 1-1,5 time.

Hunderacer med meget pels som shih tzu, coton de tulear, malteser, puddel og lignende racer, kan du med fordel klippe, når de er omkring 4-5 måneders alderen. Disse hunderacer vil begynde at filtre omkring 8 måneder, og det er vigtigt at du er i gang med pelsplejen før dette sker. Hvis hunden er helt filtret sammen, vil det være svært at redde pelsen og du vil derfor ikke kunne vælge en smart klipning, men hundefrisøren vil være nød til at klippe hunden helt ned.

Trimmeracer begynder ofte deres første trimning, når de er 4 måneder.  Herefter trimmes hunden i et interval mellem 8-16 uger, alt efter hunderacen.

Bruger du vores hundesalon, kan du altid få af vide af vores hundefrisører, hvor tit din hund bør trimmes.

Tilvæn hvalpen at blive børstet

Når din hvalp bliver omkring 8-9 måneder vil 98% af alle ejere opleve at deres hvalps pels filtrer sammen. Dette gælder især hvalpe efter langhåret racer. Det betyder, at hvis du ikke fra starten har vænnet din hvalp til at blive børstet med en karte og kam, kan det være svært for hvalpen at håndtere at blive holdt og børstet.

Det vil føles som om at pelsen filtrer i løbet af blot få timer, og det er ikke helt galt. Hvalpe skifter nemlig pels, hvilket betyder den gamle pels skal af og det skaber den filtrede hvalpepels. I denne periode skal du være over pelsen hver dag, og du skal altid tjekke pelsen igennem med en grov kam med lange tænder, så du er sikrer at der ikke sidder filtknuder i bunden af pelsen (ligesom på et får).

Hvalpens pelsskifte vil foregå det næste år og pelsen vil filtre meget! Det bliver heldigvis meget mindre, når hunden bliver omkring 2-3 år.

Du må aldrig vaske en filtret hund, da dette kun gør at pelsen bliver filtret endnu mere sammen. Det bliver som en fårepels, hvor alt i bunden er helt filtret sammen. Hvis uheldet er ude, er der ikke andet at gøre, end at klippe hunden helt ned og dette er ikke sjovt for hverken hund, hundefrisør eller dig som ejer.

Når man klipper hunde helt i bund, kan man godt risikere at hunden får en anden kropsfornemmelse og kløer sig – og i værste fald kan man risikere at klippe ind i hunden under behandlingen.

Hvad gør hundefrisøren udover at give et hundeklip?

Hos hundefrisøren vil hunden blive vasket og hundefrisøren vil opdage, hvis der er pels- eller hudforandringer, problemer med øre, allergi og lignede. Hundefrisøren klipper også hundens negle, så de holdes nede og så de ikke gror ind i hundens trædepuder og generer.

Hvis du tager din hund ofte til hundefrisøren, slipper du selv for at lave en masse pelspleje mellem klipningerne, hvis du hellere bare vil nyde livet med din hund uden pelsplejen.

Relaterede varer

Similar Posts